Firebrand Training Denmark Blog

Din hurtigste vej til viden og certificering. Garanteret.

Få kurser til at virke, én eksamen ad gangen

leave a comment »

Af Frank Højgaard

Hvorfor virker kurser ikke?
Når de ikke virker, er det ofte fordi medarbejderne ikke huske hvad de lærer og for rigtig mange, er den eneste løsning at genstudere pensum på egen hånd ved efterfølgende selvstudier.

Der er også mange virksomheder, der går ind i træningsforløb med nogen bekymring. Ligegyldigt hvor godt kurset er blevet solgt til dig, kommer der ofte en nagende tvivl om, hvorvidt det i virkeligheden er spild af penge og medarbejderne kommer tilbage fra kurset med store smil, men ingen nye brugbare kompetencer.

Spørg hvem som helst, som lige har været på kursus, og de vil sikkert kunne lire masser af akronymer og teser af. Men sandheden er, at rigtig mange vil have glemt det meste af indholdet meget hurtigt og en måneds tid efter, vil de have svært ved at huske ret meget og skal slå op i kursusmaterialet, hvis svaret altså kan findes der.

D4927-09_00020a

De fleste kurser duer bare ikke
Gennem årene er der gennemført masser af akademiske test og eksperimenter i forhold til uddannelse og uddannelsesmetoder og meget af det er ret deprimerende læsning. Især hvis du bruger tusinder eller hundredetusinder af kroner om året på at videreuddanne din medarbejderstab. Den hårde kendsgerning er, at de fleste kurser bare ikke virker.

Lad os tage et kig på de forskellige muligheder;

E-learning og klasseundervisning
Det store nye håb var engang  e-learning og online fjernundervisning og for arbejdsgiverne virkede det bare helt rigtigt!. Det er noget medarbejderne kan klare, når de “har tid” og medarbejderen er ikke ude af huset. Det giver også mulighed for at man kan lære i sit eget tempo og så er det billigt. Men forskningen viser* at online træning er ineffektivt, når man skal lære et nyt pensum. Det hjælper ikke deltagerne med at huske stoffet bedre end ved almindelig klasseundervisning og der uddannes normalt kun i standard pensum. For IT kurser vil det ofte betyde, at der kun undervises i en del af eksamensindholdet.

Klasseundervisning er – lad os bare se det i øjnene – ligesom at være tilbage i skolen.  Atmosfæren og metoden er “een-til-mange”, træningen kan være tør og en kursusdag føles som “langsom død ved Powerpoint”. Derudover er deltagerne ude af kontoret, så de bruger pauser og aftener på at følge med i emails og prøve at gøre deres job. Problemet er, at distraktionen medfører dårlig forståelse af kursusindhold og dårlig genkaldelse.

DSC_0099

Så hvad er løsningen?
De sidste 100 års forskning viser samstemmende, at den mest effektive måde at forbedre chancerne for god indlæring og dermed evnen til at anvende de tilegnede færdigheder, er gentagne test i løbet af selve uddannelsen. I studiet Ten Benefits of Testing and Their Applications to Educational Practice** fandt forskerne, at alle beviser pegede på at gentagne test er en af de mest effektive strategier for indlæring.

I et af forsøgene fik testeleverne fortalt en historie med billede illustrationer. Efter historien tog én gruppe direkte hjem og vendte tilbage en uge senere for at tage en test. En anden gruppe fik en test som varede 7 minutter og en tredje gruppe fik 3 sammenhængende 7 minutters test umiddelbart efter undervisningen. Umiddelbart efter testen kunne gruppe 2 genkalde sig gennemsnitligt 32 billeder, mens gruppe 3 kunne genkalde sig gennemsnitligt 32, 35, og 36 billeder (deres genkaldelse blev bedre for hver test, et fænomen som kaldes hypermnesia, og som er en væsentlig fordel ved gentagen testning).

Gentagne test giver en 80% forbedring i genkaldelse
Grupperne fra forsøget ovenfor blev alle testet ugen efter undervisningen. Den første gruppe, som slet ikke blev testet kunne genkalde sig 17.4 billeder, den gruppe som fik en enkelt test kunne genkalde sig 23.3 billeder og de som blev testet 3 gange, kunne huske 31.8 billeder. Det er altså en 80% forbedring i genkaldelse sammenlignet med den gruppe som ikke blev testet i forbindelse med undervisningen. Tilmed er deres genkaldelse næsten ligeså god en uge efter, mens de som ikke blev testet altså havde tabt næsten halvdelen af deres viden på en uge.

Accelereret Indlæring
Hos Firebrand har vi anvendt dén viden og implementeret den i vores accelererede læringsmetode, som anvender en kombination af præsentation/øvelse/diskussion og regelmæssige test, som giver en mere effektiv måde at fastholde og indlære information.

Med accelereret indlæring sker undervisningen i et lukket miljø, hvor der ikke er hverken distraktioner eller tidsbegrænsninger. Der undervises i en kombination af praktisk erfaring fra instruktøren og  medstuderende samt det officielle kursus pensum. Denne læring følges op af praktiske test i vores “state-of-the-art labs” – labs som er tilgængelige 24 timer i døgnet for at give deltagerne mulighed for at fordybe sig i emnet og anvende den viden, som de netop har tilegnet sig. Derudover, er instruktøren tilgængelig rent fysisk i labs´ene for at hjælpe med at sikre forståelsen. Endelig, tager deltagerne eksamen som en del af kurset og får med det samme adgang til resultaterne og feedback fra instruktøren.

For at få mere at vide om accelereret læring og hvordan det kan hjælpe dine medarbejdere med at forstå og fastholde læring bedre, er det bedst at du kontakter en af vores konsulenter på tlf.: 88 18 43 20.

NOTER

* Improving students’ learning with effective learning techniques:  Promising directions from cognitive and educational psychology – John Dunlosky, Katherine A. Rawson, Elizabeth J. Marsh, Mitchell J. Nathan, and Daniel T. Willingham – Psychological Science in the Public Interest – 2013

** Ten benefits of testing and their applications to educational practice – Henry L. Roediger III, Adam L. Putnam and Megan A. Smith- Psychology of Learning and Motivation, Volume 55 – 2011

Om forfatteren: Frank er managing director og partner hos Firebrand Training. Han har mere end 20 års erfaring med forretningsudvikling, account management og IT træning.

Reklamer

Written by Firebrand Training

august 14, 2013 hos 10:55 am

Lagt i Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: