Firebrand Training Denmark Blog

Din hurtigste vej til viden og certificering. Garanteret.

Dagbog fra Academy del 6

leave a comment »

Velkommen til Del 6 af vores nye dagbogsserie fra Firebrand Academy! Har du endnu ikke læst del 1, kan du læse den hér. Del 2 finder du hér, del 3 hér, del 4 hér og del 5 hér.

Læs hvordan de grønne akademikere bliver forvandlet til fuldblods it-konsulenter.

Rasmus Aaen – fra JCD A/S – skriver hér om sine allerførste erfaringer med at blive NAV konsulent.

Tilvænning
Selvom forandring er godt, er det mentalt hårdt at skulle forandre sig. En ting er, at skulle på arbejde fra otte til fire hver dag, men det er også hårdt arbejde at skulle vænne sig til en ny dagligdag. De timer, hvor man er på arbejdspladsen kører hjernen på højtryk, man bliver bombarderet af indtryk og man skal holde styr på nye arbejdsopgaver. Nu har jeg været her i lidt over en måned og det bliver mere og mere hverdag at skulle møde ind på arbejde. Jeg har meget mere energi til at få overblik over mine opgaver og jeg er heller ikke træt når jeg kommer hjem fra arbejde, humøret er stadig højt som aldrig før.

Jeg er blevet meget mere tilpas i NAV og det giver mig meget mere gåpåmod, når jeg tager imod opgaver. Jeg har endda fået lov til at prøve kræfter med udvikling i løbet af de sidste par dage, som software ingeniør føler jeg at det er min hjemmebane, så det passer mig rigtigt godt.

Ventetid
Min kæreste er meget gravid og hele ugen har jeg sagt til kollegaerne, at vi nok ikke ses i morgen, men nu er det fredag og der er stadig ikke sket noget. Min kæreste og jeg har været klar siden søndag, hvor hun havde termin, og ventetid er bare ulidelig. Alle mine kollegaer har fortalt hver deres skrækhistorie om søvnløse nætter med spædbørn og bleskift og de store ændringer vi går i møde. Det styrker mig at vide, at mine kollegaer støtter op omkring min situation og det betyder også, at jeg har den ekstra styrke til at være der for min kæreste derhjemme.

Jeg hørte fra de andre kursus deltagere i morges ,at de alle sammen bestod deres certificering og jeg håber at kunne leve op til deres resultater, når jeg selv skal op. Jeg glæder mig også til næste gang,  når vi skal af sted igen, for selvom det var hårdt at være på kursus, så hygger vi os. Det fællesskab vi har på kurserne, kan jeg godt mærke, at jeg mangler når de andre er af sted på kursus og jeg bare sidder her hjemme. Jeg skraber viden til mig herhjemme, så jeg kan følge med de andre, næste gang vi skal af sted igen.

Hverdag
Det er ved at være længe siden jeg sidst har skrevet noget, og arbejdet med NAV begynder at blive mere og mere hverdag. Det tager jeg som et godt tegn på at jeg føler mig godt hjemme i NAV. Jeg er i løbet af den sidste uges tid gået i gang med at lære om udvikling i NAV. Det er heldigvis ikke så fjernt fra min uddannelse som software ingeniør og jeg er meget tryg ved at arbejde med det bagved liggende. Jeg har altid haft det sådan, at jeg meget nemmere kan arbejde med et produkt, hvis jeg har en forståelse for, hvad der sker bag ved interfacet. Det giver mig en bedre idé om hvad produktet kan og hvordan jeg får mest muligt ud af det.

Til at starte med arbejder jeg på nogle interne projekter, som kan lette arbejdet lidt for mine kollegaer. Jeg føler egentlig ikke det er så svært at udvikle til NAV, da det mindee meget om det jeg tidligere har arbejdet med i SAP og på mit studie. Desuden er det nogle gange bedst, bare at kunne få lov til at sidde selv og bruge nogle timer bag skærmen, til at komme frem til en løsning. For det er den bedste måde at forstå og lære systemet på.

Vil du vide mere om Firerband Academy? Tag et kig på http://www.firebrandtraining.dk/academy

Written by Firebrand Training

februar 4, 2015 hos 10:13 am

Lagt i Academy

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: