Firebrand Training Denmark Blog

Din hurtigste vej til viden og certificering. Garanteret.

God onboarding = god business!

leave a comment »

Solution selling

Har du tænkt på, hvordan din nyuddannede medarbejder hurtigt kommer godt ombord og i gang med at skabe værdi? Det har vi! Og du kan se vores gode råd til effektiv onboarding af nyuddannede kandidater hér og i de kommende ugers blogs.

Vi har de seneste år haft dialog med flere end 100 forskellige ledere hos danske virksomheder gennem Firebrand Academy, og baseret på deres feedback (og deres kandidaters!) vil du i den kommende tid få masser af velfunderet input til at skabe din egen Best Practice for onboarding af nyuddannede.

 

Hvad er onboarding?

Onboarding er et begreb for de processer, der sættes i gang i forbindelse med ansættelsen af en ny medarbejder, og de rækker langt udover praktiske emner og en introplan.

Man kan beskrive onboarding som alle de processer i virksomheden, der skal medvirke til at få din nye medarbejder til at føle sig som en del af virksomheden.

Eksempelvis, er det afgørende at alle i virksomheden har en fælles forståelse for den nye medarbejders job og ansvarsområder, for at den nyansatte kan fungere effektivt i virksomheden.

 

Onboarding af generation Y

Vi rekrutterer mange nyuddannede kandidater for vores kunder og vi er i tæt dialog med kandidaterne i opstartsprocessen i deres nye jobs. Fælles for de unge kandidater er, at de er opdraget til at handle mere på lyst end på pligt, og at de spørger rigtig meget, for de søger udvikling og forandring snarere end stabilitet.

Derfor er der naturligvis også en enorm forskel på at onboarde en erfaren medarbejder, som er drevet af andre værdier, og en helt nyuddannet.

Flere undersøgelser viser, at en god og effektiv onboarding strategi fører til flere positive målinger hos den nye medarbejder, både når der spørges til job tilfredshed og trivsel og når man vurderer performance. Det fører simpelthen til større engagement i organisationen og dermed også betydelig mindre chance for frafald.

Med god onboarding sikrer du:

  • At nye medarbejdere føler sig velkomne og godt tilpas i deres nye roller. En værdsat medarbejder er en god medarbejder.
  •  At du minimerer den tid det tager, før den nye medarbejder bliver produktiv i virksomheden – der er mange penge at spare.

 

Men hvorfor er god onboarding så vigtig? 

Medarbejderomsætning er dyrt og omkostningerne til at erstatte en ny medarbejder anslås ofte til 30-50 procent af medarbejderens årlige løn.

Det vil altså sige, at hver nye medarbejder, der bliver i sin stilling sparer din virksomhed mange penge. Derfor er det god business, at holde fast i sine medarbejdere. En god start er, at have en velbeskrevet onboarding strategi, som danner rammen for, hvordan I sætter den nye medarbejder ind i sin nye rolle.

I øvrigt, kan det også være godt for din Employer Branding, at den nye medarbejder er begejstret for sin nye arbejdsplads, så budskabet om den gode arbejdsplads bliver delt blandt andre potentielle kandidater.

Det er klogt at tage onboarding alvorligt. Og glem ikke, at onboarding rækker videre end de første uger.

 

Følg med de kommende uger, hvor vi kommer med flere konkrete råd til effektiv onboarding af nyuddannede. 

Written by Firebrand Training

september 1, 2016 hos 9:22 am

Lagt i Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: