Firebrand Training Denmark Blog

Din hurtigste vej til viden og certificering. Garanteret.

God onboarding, kræver god kommunikation!

leave a comment »

WP_20141003_013

 

God onboarding, kræver god kommunikation!
Alle ved at god kommunikation er vigtig, men når det gælder onboarding af nyuddannede medarbejdere er god kommunikation helt afgørende for at fastholde dem og få værdi af din investering i dem!

Vi har rekrutteret flere hundrede nyuddannede Firebrand Academy kandidater og har i nært samarbejde med deres arbejdsgivere draget en mængde gode erfaringer, som vi deler i det følgende og mange flere.

Afstem forventninger
Sørg for at hele organisationen og den nye medarbejder ved nøjagtigt, hvorfor der er blevet ansat enny medarbejder, og hvad målsætningen er for ansættelsen. Det er meget nemmere for organisationen at bakke op om den nye medarbejder, når de ved hvordan vedkommende forventes at bidrage. Med god opbakning kommer den nye medarbejder meget hurtigere i gang med at skabe værdi.

Vær ærlig og direkte om, at det er anderledes at modtage en ung nyuddannet person i forhold til at modtage en erfaren medarbejder.

Mange arbejdsgivere har gode erfaringer med at være åbne om, at det er en konkurrencefordel for organisationen at ansætte en nyuddannet. Du kan fint nævne, at niveauet måske ikke er så højt til at starte med, men at den nye medarbejder er i gang med et uddannelsesforløb, som betyder at vedkommende hurtigt bliver i stand til at bidrage. Dog skal det nævnes, at der er samme forventninger til den nye medarbejder, som der er til alle andre medarbejdere. Vi anbefaler, at du gør det klart, at du forventer at kollegerne bruger den nye medarbejder – du betaler for vedkommende, så den nye medarbejder skal være nyttig for forretningen fra dag 1.

I modsat fald, risikerer du at din nyuddannede medarbejder bliver mødt af forvirring og måske savner opbakning. Det vil i givet fald koste motivationen og du risikerer at den ny medarbejder simpelthen opgiver jer.

Så galt kan det gå
Se et eksempel herunder på vores kommunikation med en kandidat, som vi rekrutterede og trænede for en virksomhed i Danmark. Det er et skoleeksempel på uklar kommunikation og manglende opfølgning, som desværre medførte at kandidaten opgav, og fandt sig en anden arbejdsplads, hvor vedkommende nu er en hovedbidragsyder til deres vækst.

Kandidaten blev ansat fra 1. oktober 2015 og skriver følgende i december samme år:

Det går rigtig godt. Det er stadigvæk meget nyt og der er meget at lære – men det er fedt! 🙂 Jeg har fået lov til at være med i forbindelse med en ny og vigtig kunde. Mest med på en lytter, men har også løst enkelte opgaver. I denne uge har jeg holdt oplæg om at være værdiskabende konsulent for hele min afdeling, og været sendt på workshop i brugerinddragelse. På søndag skal jeg på 3. modul i Sverige. Så der sker en masse!

Men så kom mail nummer 2, skrevet i juli 2016:

..sidst jeg skrev til dig, var jeg fuld af optimisme og spændt på, hvad jobbet som NAV konsulent ville bringe. Desværre er mine ønsker og drømme ikke blevet opfyldt, og jeg har nu besluttet at søge andet arbejde, da jeg simpelthen ikke trives i det. Jeg er ikke rigtig kommet videre fra “lyttestadiet”, og er desværre ikke hverken koblet på nogle projekter eller noget team, trods at jeg virkelig har prøvet alt, hvad jeg har kunne for at komme igennem. Jeg har ikke rigtig nogle opgaver, og er ved at gå til af at side bag computerskærmen. Så hvis du kender nogen, der mangler en sulten og engageret junior/traniee Nav-konsulent (eller en anden form for it-konsulent), projektleder eller projektkoordinator, så må du endelig sige til! 🙂 Det vigtigste for mig er, at der er spændende opgaver, gode kollegaer og et godt og dynamisk arbejdsmiljø 🙂

De gode råd til kommunikation
Sørg for i starten af ansættelsen, at direktøren i virksomheden stiller sig op på ”ølkassen” og sætter kursen. Fortæl dine kolleger og den nyansatte, hvad der forventes i forbindelse med ansættelsen og hvilken rolle den nye medarbejder kommer til at have i virksomheden. Fortæl også, hvordan din nyansatte er med til at gøre en forskel i forhold til at opfylde nogle af virksomhedens visioner og mål.

Præsenter den nyansattes kompetencer og forklar, hvilke opgaver vedkommende kommer til at påtage sig, og hvordan kollegerne kan anvende de nye kompetencer. På den måde kan dine kollegaer også nemt spare med hinanden, hvis behovet opstår.

Og husk – de 3 Onboarding kommunikationsråd: Vær Åben, Vær ærlig og følg op.

Husk at følge med de kommende uger, hvor vi kommer med flere konkrete råd til god onboarding. Næste gang tager vi hul på emnet motivation.

 

 

Written by Firebrand Training

september 9, 2016 hos 7:33 am

Lagt i Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: