Firebrand Training Denmark Blog

Din hurtigste vej til viden og certificering. Garanteret.

Hvad gør du for at få den bedste start på dit nye job?

leave a comment »

_I3A4872Foto: Dennis Dalgaard Www.DennisDalgaard.Com

 

Når du starter i en ny virksomhed, er der mange nye indtryk og det er let at blive overvældet. Men der er mange ting, du selv kan gøre for at få en god start i dit nye job.

Vi har erfaret, at når du trives godt på dit nye job, lærer du bedre og bliver hurtigere produktiv. Du skal derfor hurtigt komme på banen og give lidt at dig selv. Se herunder, hvordan du selv kan bidrage til at komme godt i gang på dit nye job, som nyuddannet.

De basale regler
Først og fremmest, gælder nogle helt basale ting, for den gode start på et nyt job.
Giv altid et godt håndtryk, når du hilser på dine kollegaer, se mennesker i øjnene, når du taler til dem og smil – det viser overskud hos dig og giver overskud hos andre.
Dine nye kolleger danner sig hurtigt et indtryk af hvem du er og det er derfor en god ide, at du giver dem et godt førstehåndsindtryk. Dine nye kolleger skal gerne få følelsen af, at du er en, som de gerne vil arbejde sammen med. Det kan også være en god ide, at du viser interesse for virksomheden, også selvom du har læst informationen på deres website. En god ide kan være at forberede nogle spørgsmål hjemmefra. Du bør også hurtigt skabe nogle relationer til dine kolleger. Det kan du nemt gøre ved at spørge hvilken rolle de har i virksomheden, deltage aktivt i frokostpauserne, spørge ind til hvad dine kollegaer laver, når de ikke er på arbejde osv. Du kan ikke regne med at dine nye kollegaer sørger for, at du bliver inkluderet i samtaler og andre sociale sammenhæng, og du må derfor selv engagere dig og vise interesse, så skal de nok automatisk vise interesse tilbage.

Vær forberedt
Det er også en god ide, at du på forhånd gør dig nogle overvejelser og tanker om dine styrker, og hvordan du gerne vil bidrage. Tænk over dine forventninger til din nye arbejdsplads, og hvordan vil du skabe relationer til dine nye kolleger. Din chef vil garantret holde et møde med dig i starten af ansættelsen, hvor han spørge dig om disse ting og her har du muligheden for at vise at du er godt forberedt og derved gøre et godt indtryk fra start.

10 gode råd:

    1. Fortæl om dig selv: Hvad er dine kompetencer, hvad kan du lide at beskæftige dig med og hvad er vigtigt for dig på en arbejdsplads. På den måde kan din chef bedre imødekomme dine behov og ønsker.
    2. Fortæl hvordan du kan lide at arbejde: Hvis du ikke ved det endnu, så har du rig mulighed for at finde ud af det på dit nye job og vende tilbage med et svar, når du har fundet ud af det.
    3. Stil spørgsmål: Hvis der er noget du er i tvivl om eller ikke kan finde ud af, så spørg dine kolleger eller din chef.
    4. Engager dig: Deltag i frokostpausen og andre sociale aktiviteter.
    5. Skab relationer: Skab relationer til dine nye kolleger. Her er det oplagt at spørge hver enkelt, hvilken rolle de har i virksomheden, når muligheden byder sig. Vær imødekommende ved at sige god morgen, tak for i dag og deltag i samtaler og andre sociale sammenhænge.
    6. Vær ikke bange for at spørge: Spørg om hjælp eller få feedback på en opgave, dine kolleger vil hellere end gerne hjælpe dig.
    7. Giv den gas! Du skal vise at du er engageret og derfor møder du selvfølgelig til tiden, hvis ikke før og du går selvfølgelig heller ikke før tid. Giv 100% af dig selv, så du viser at du brænder for jobbet og at du har fortjent det.
    8. Samarbejd med dine kollegaer: Spar med dine kollegaer, så optimere i arbejdsindsatsen og du kommer på den måde også nemt i kontakt med dine kollegaer og skaber derved relationer.
    9. Lav en opsummering: Opsummer fra tid til anden, hvad du har lavet og evaluer med din chef/dit team løbende.
    10. Kom med input og nye ideer: Kom med input og nye ideer, hvem ved måske har du en ide, som dine kollegaer ikke havde tænkt på eller bare havde overset.

Et sidste råd med på vejen er, at du altid kan spørge dig selv, om du kan nikke ja til, at du har gjort alt hvad du kan, for at få en god start på dit nye job? Hvis du kan det, så ved du at du i hvert fald har gjort dit for at få en god start.

Held og lykke!

 

 

 

Written by Firebrand Training

september 19, 2016 hos 1:03 pm

Lagt i Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: